Frizone.dk Følg Kontakt

Torsdag 23. september 2021 kl. 16:14 293
Frizone for frisprog, frihed og drama.

Vitalog.dk

Nekrolog: 3 slag med fisken, så er du død

Tekst A.Happy • Mandag 22. marts 2021

3 slag af skæbnen, så er man død. Det ved jeg, fordi jeg har skrevet mange nekrologer på en avis. Det var ude på Vestkysten. Når man døde skulle man skrives om i avisen. En nekrolog. Man var ikke rigtigt død før man var skrevet om. Det var sådan jeg lærte det. De fik alle sammen tre bask med skæbnens fede fisk over nakken, og så var de døde.

Erhard Nielsen er død, 88 år

Klokken 10 trillede Anne-Margrethe ind på redaktionen med sin kaffevogn. Dagens ritual. Klokken 10, og derefter over middag klokken halv to. Hun skænkede en god, stærk kaffe i de klirrende kopper og delte ud til journalisterne.

"Vil du have en småkage til, Ambjørn?"
Jeg kiggede op fra skærmen der var forbundet med en computer i Holstebro, drejede lidt rundt. Anne-Margrethe smilede forsigtigt. Hun har store krøller i sit grå hår, en tækkelig kjole, en cardigan i en mørk farve, brune strømper og solide dame-pumps på fødderne.
"Yeah, det lyder dejligt", sagde jeg og rakte ud efter koppen hvor hun havde lagt et lyst finsk brød i underkoppen.
"Du kan også få to", tilbød hun.
"Tak."

Hurtigt fiskede hun en chokoladekringle op fra kagedåsen og lagde den oven på den lyse småkage, med den buttede brune kagemave ind mod kaffekoppen. Hun skævede til de 4 andre i rummet som sad fordybet foran skærmen. Rakte den frem med et kærligt smil. Jeg så chokoladen allerede var begyndt at smelte. Trak hurtigt koppen til mig og vippede småkagerne ned på skrivebordet, mens Anne-Margrethe sukkede tungt og trillede vognen videre til den næste journalist.

Jeg kan ikke lide når chokoladekringlen smelter, fordi så får man fedtede fingre.

Ambjørn skal skrive den nekrolog

Erhard Nielsen var død 4 dage tidligere.

"Vi skal have den med i dag", havde Torben sagt på sin morgenvandring rundt på redaktionen. "Den nekrolog skal ligge klar halv elleve. Det kan ikke vente, Ambjørn, han skal begraves i morgen, den skal med i dag." Det hårde tonefald fik Osmund til at reagere.

"Ambjørn har også sin anden artikel der skal være færdig i dag, jeg kan tage den, Torben, hvis det er", tilbød han fra sit hjørne af rummet. Der er højt til loftet og mange vinduer. Dengang huset var herskabsvilla, sad boeboerne her i store kjoler og smoking, drak te og samtalede om kultur og musik. Måske en af døtrene spillede Mozart på flyglet som underlægningsmusik. Osmund foretrak at skrive om rock og erhvervsliv.

"Nej, det skal være Ambjørn", sagde Torben, drejede rundt som en soldat og spadserede ud af rummet. Osmund rettede på sine firkantede briller og trak på skuldrene.

"Det er sgu da perfekt, Osmund, lad Ambjørn ta´ de døde, jeg gider i hvert fald ikke, hvis jeg kan være fri." Høje Poul gav et kast med sit lyse hår. Han havde købt en politiscanner som han bøvlede med at samle på bordet foran sig. Dybt ulovligt, og et fantastisk legetøj for en kriminalreporter.

"Kan du så høre alt hvad de siger", spurgte Osmund nysgerrigt. Strakte hals for at studere scanneren.

"Alt kommer vi til at høre, hver gang de har en udrykning. Hvor det er henne og hvad der er sket", fortalte Poul begejstret. "Så, nu skal I bare høre, strøm på, så kører vi. 10-4."

Pludselig skrattede radioen og en stemme trådte ind i rummet med alt for voldsom volume.

"Kalder Jens og Lars, tag en kasse spandauer med tilbage til stationen."

Mere skrat og en kunstpause inden patruljevognen svarede tilbage. "10-4", sagde en mandsstemme.

Høje Poul skruede ned for lyden.

"Jamen, det er jo fantastisk, det kan jeg godt se", sagde Osmund drillende. Han drejede rundt på stolen og begyndte at hamre voldsomt på tastaturet.

Erna fortæller om sin fars liv

Så svarede en kvinde telefonen. "Det er Erna", siger hun roligt og klart.

"Goddag, det er, det er, altså avisen. Jeg sskskskskulle...."

"Ja, nekrologen, det er derfor du ringer?"

"Ja", svarede jeg og åndede tungt ud. Jeg kan ikke li' at stamme. Kan ikke li' at snakke med folk. Hvor er det tåbeligt at uddanne sig til journalist med en mund der nægte at adlyde. Helt igennem misforstået.

Erna snakkede og fortalte om sin far, Erhard Nielsen. Det var interessant. Født i Herning, 1898. Det er længe siden, gamle dage uden hverken 80'er-disco eller vat i skuldrene. Faren var arbejder og moren glad for at passe lejlighed og børn. Han gik i skole 7 år, læreplads på mejeriet. Mødte sin elskede Maren. De fik 3 børn. Han avancerede, blev mejerist. De flyttede til Kolding, boede der i 20 år, dernæst et godt job i Ringkøbing. Kendt for at arbejde hårdt.

"Han ville gerne vi skulle blive til noget. Han kunne godt være lidt brysk og skælde ud, hvis ikke vi fik så høje karakterer. Men han var en god mand", fortalte Erna. "Han kunne lide brevduer, men efter de flyttede i lejlighed, efter mejeriet lukkede, måtte han jo opgive den hobby. Da han gik på pension havde han sådan glædet sig til at begynde på en ny hobby. Men min bror døde desværre i en trafikulykke på vej ned til Skjern. Han kørte for hurtigt, og var vistnok også fuld, og det tog hårdt på far."

"Han begyndte at drikke lidt for meget. Ikke så meget, men så meget at mor synes det var for meget. Hun døde så for 10 år siden. Det var et hårdt slag for ham. Vi vidste ikke hvad vi skulle gøre, men så foreslog min søster - hende kender du jo - at vi skulle købe en hund til far. Og den blev han glad for. Han havde den med sig alle steder. De var så fine sammen. Det var som om han fik nyt liv. Han drak selvfølgelig stadigvæk, men bare at se hans strålende øjne når han kaldte på hunden. Ja..."

En god nekrolog tegner et sympatisk billede af den døde

Ernas stemme var begyndt vibrere, som når man er lige ved at græde. Kender ikke hendes søster, hvem er hun? Min kuglepen gik i stå. Der var allerede mange noter på blokken, nok til at skrive en fin nekrolog. Det med drikkeriet ville jeg skære ned, og lade hans liv fylde mere for hvad angik karrieren, familien og duerne. De skulle også med. Det at holde duer giver et godt og sympatisk billede af en mand.

"Er du der endnu?"

"Ja". Jeg gjorde kuglepennen klar. 5 minutter over 10. Rolig, jeg skriver vanvittigt hurtigt med 10 fingre, det skal nok gå.

"Men så, det er faktisk kun 2 uger siden, hunden løber ud af havelågen som avisdrengen har ladet stå åben. Den stikker af og bliver kørt ned på Herningvej af en lastbil. En tysker der skulle hente nogen Ege Tæpper, eller det ved vi selvfølgelig ikke, men det sagde politiet. Og det var ligesom om han opgav alt dér. Han satte sig ud på altanen, kiggede ned over gågaden uden rigtig at se noget, sådan helt udslukt. For en uge siden fik han lungebetændelse, kom på sygehuset, og det døde far af."

Erhards datter sagde tak for nekrologen

Klokken halv tolv skælvede bygningen kortvarigt da trykkeriet i baggården satte de store maskiner i gang. Jeg smilede til trykkerne.

"Nå, skal den unge praktikant se sit eget navn på tryk, har du skrevet noget godt, Ambjørn", spurgte Leif med et grin. Han var allerede godt fedtet ind i tryksværte. Ruller med papir blev ført ind mellem 4 rækker af trykvalse. Det var ugeavisens skyld de havde købt de ekstra værker. Ugeavisens tilbud skulle nemlig trykkes i farver, mens dagens avis var fin nok med sorte og hvide billeder fra Ringkøbing og omegn.

"Sådan her, så er der nyheder." Leif stak mig en avis. Den var varm. Jeg lod som ingenting, men ja, mit navn var på forsiden. En historie om kommunen der havde tvangfjernet en pige fra en mor, og det var ikke rimeligt. En god historie, synes jeg. Nekrologen på side 10 var uden navn, blot mit mærke i bunden af teksten.

Klokken halv to havde jeg læst avisen, været hjemme til middag, overvejede hvordan jeg ville følge op på historien om den urimelige tvangsfjernelse. Anne-Margrethe trillede ind med sin kaffevogn. Hun havde dagens avis stukket ned mellem kagedåsen og vognens stålkant

"Du skal have ekstra småkager i dag", sagde hun glad til mig. Satte kaffekoppen på mit skrivebord, tog en ekstra underkop og fiskede 4 småkager op fra den blå småkagedåse. "Du får også lige den der", tilføjede hun og lagde en ekstra chokoladekringle til mig.

"Tak."

"Ja, jeg siger tak, det var så vældig fin en nekrolog du skrev om far. Den siger vi tak for."

Jeg kiggede op på hende og smilede. Hun havde tårer i sine øjne. Det kan jeg ikke tåle. Mine egne øjne løb i vand.

"Tak, Ambjørn."

Jeg nikkede. Hun drejede vognen og gik videre til det næste skrivebord.

"Jeg kondolerer", sagde Høje Poul venligt til hende. "Det gør mig ondt", tilføjede han, men hun gav ham alligevel kun en enkelt småkage.

Vitalogen skriver du selv, den er vigtig

Der er mange årsager til at dø, det har jeg lært ved at skrive nekrologer. Den store 100 års fødselsdag, den tager livet af folk. Ægteparret der har levet sammen i 60 år, hvis den ene af dem dør af influenza en kold vinter, så dør den anden hurtigt i løbet af et par uger eller et par måneder. Mænd der bliver fyret og skilt efter børnene er flyttet hjemmefra, og man er blevet midt i halvtredserne, de flytter ind på værtshuset hvor de afventer det tredje slag fra skæbnen.

Det sidste slag kan være alt muligt, men ofte det et pludseligt tab der afgør sagen. Det kan være din hund, det kan være så meget.

En vitalog er det modsatte af en nekrolog. En vitalog er de gange i livet hvor vi kæmper mod døden ved at have en helt fantastisk oplevelse. En ny kærlighed. Stå ved sig selv. Træffe et afgørende valg. En vitalog er historien om hvordan du alligevel overlever de 3 slag med fisken. Hvis vi er heldige.

Skriv en kommentar




Vitalog 1. Brevkasse 2. Vitalogi




Nyeste i frizonen

Frisprog uden censur Prins (H)Amlet Ytringsfrihed Tænkepause Erotik & Drama E-bøger Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Krimi Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Tantra Gigolo Bognyt Hele Virkeligheden Christiansborg Livet i Lykkeland Lykkehjulet Tænkning Krig & Kamp Krop & Sex Livskunst Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Erotik Begær Orgasme Nøgenfotograf Model søges Tid til pause Pausesjov Sjov Glad for sex Sexglad Lingam Yoni Tantra Tantra Gigolo Vitalog.dk Vitalog Brevkasse Vitalogi European Writer


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Frizone.dk sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.3.239.58.199 er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4.
Økonomi: Frizone.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside.
Kontakt Happy

Søger du en fotograf i Aarhus? Køb et foto eller flere. Se priser for fotograf i Aarhus. Også videofilm, speak og journalistik.


Sand Historie


Frizone.dk © 2021
Fast page technology: 0,02 seconds






Velkommen til frizonen

Klik "ok" på linket i mailen, og få adgang til frizonens tekster, foto og video. (ingen penge, ingen spam)


OPRET

- eller login hvis du har adgang.
Login


Velkommen til frizonen

Læs historierne og se billeder og video.

LOGIN

Følger du ikke siden?
Følg