Frizone.dk Følg Kontakt

Lørdag 25. september 2021 kl. 20:36 295
Frizone for frisprog, frihed og drama.

Lykkeland.dk

Tivolimandens sidegevinster

Historie A.Happy • Torsdag 8. juli 2021

Min læge er barsk. Det er umuligt at hive en recept ud af ham, eller en MR skanning, eller blot en hurtig hjerteoperation. Og jeg troede ellers lægerne havde en receptblok indbygget i håndleddet og kun var interesseret i at sælge så store mængder medicin som muligt.

Man gør klogt i at vælge sine problemer med omhu.

"Og træk vejret dybt! Meget fint". Lægen flytter rundt på stetoskopet på min ryg. "Og igen ja. Fint".

Jeg frygter allerede hans dom, og den falder da også prompte. "Du er sund og rask, Ambjørn. Det er bare lidt snue, lungerne er fine nok". Han siger det som en god nyhed, men jeg føler mig bare rigtig sløj, og syg. Måske er jeg hypokonder, det har jeg tænkt på mange gange. Lige meget hvad jeg kommer kravlende med, så griner min læge og sender mig hjem igen.

Mit eneste håb er efterhånden, at de kloge vil opfinde en medicin mod hypokondri, eller en fancy operation med store bandager og gangstativer. Sådan har du det måske ikke, og det fordi vi er forskellige.

Jeg tror man gør klogt i at vælge sine problemer med omhu. Til ethvert tidspunkt i livet er der en vis mængde problem-stof omkring os. Et slags tombola med hyldevis af problemer, som du frit kan vælge imellem. Foran på hylderne har tivolimanden skrevet små lapper, på papir han har revet ud af et kvadreret hæfte.

Der står:
* kroppen
* parforhold
* arbejde
* kærlighed
* sex
* børn
* økonomi,
og så er der ellers frit valg på alle hylderne.

Ingen af os kan overkomme så mange problemer, som tivolimanden tilbyder. Derfor vælger vi de problemer, som vi gerne vil belemres med. Tror du på den? Blandt alle verdens sygdomme, og blandt min krops småskavanker, valgte jeg omhyggeligt at blive hypokonder. Det er nemlig en sygdom som ganske vist ikke kan kureres med medicin, men til gengæld slår den heller ikke folk ihjel. Desuden har jeg valgt et dårligt knæ, som med jævne mellemrum giver mig ret i, at verden er et jammersted.

Men så i aftes var jeg i dårligt humør. Jeg lå og hostede, syg og dårlig, og kom til at tænke på tivolimandens tombola. Ved du hvad? Der er sandelig mange problemer som er sidegevinster!

Til kærligheden hører sidegevinsterne længsel og utroskab. Til jobbet hører træthed og overarbejde. Til rigdommen er der overvægt og affald. Til hver eneste gode ting i verden, har tivolimanden et par småproblemer stående på hylden som du kan vælge! Eller med andre ord: Hvis du har et problem i livet nu, så kommer det fra at du tidligere fik hovedgevinsten...

Dén tanke gjorde kun mit humør ringere. Hovedgevinsten har jeg nemlig ikke længere - kun problemerne står stadigvæk i vindueskarmen. Små kitchede problemer i skrigende farver og plastic. Mellem dem kan man se aftegninger i støvet fra der hvor hovedgevinsten stod. De pynter egentlig, fordi ellers ville her være så tomt. Men som sådan er intet problem værd at samle på, så jeg tog tivolimandens figurer og bar dem ned i containeren.

De fleste problemer er kun en følgevirkning af det gode liv. Så næste gang du vinder i tombolaen, så pas på tivolimanden ikke prakker dig et par sidegevinster med i købet. Nøjes du kun med hovedgevinsten, og lad problemerne stå.

Sun in Heart
A.Happy

Skriv en kommentar




Lykkehjulet 1. Tænkning 2. Krig & Kamp 3. Krop & Sex 4. Livskunst




Nyeste i frizonen

Frisprog uden censur Prins (H)Amlet Ytringsfrihed Tænkepause Erotik & Drama E-bøger Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Krimi Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Tantra Gigolo Bognyt Hele Virkeligheden Christiansborg Lykkeland.dk Lykkehjulet Tænkning Krig & Kamp Krop & Sex Livskunst Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Erotik Begær Orgasme Nøgenfotograf Model søges Tid til pause Pausesjov Sjov Glad for sex Sexglad Lingam Yoni Tantra Tantra Gigolo Vitalogi Vitalog Brevkasse Vitalogi European Writer


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Frizone.dk sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.3.238.95.208 er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4.
Økonomi: Frizone.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside.
Kontakt Happy

Søger du en fotograf i Aarhus? Køb et foto eller flere. Se priser for fotograf i Aarhus. Også videofilm, speak og journalistik.


Sand Historie


Frizone.dk © 2021
Fast page technology: 0,03 seconds






Velkommen til frizonen

Klik "ok" på linket i mailen, og få adgang til frizonens tekster, foto og video. (ingen penge, ingen spam)


OPRET

- eller login hvis du har adgang.
Login


Velkommen til frizonen

Læs historierne og se billeder og video.

LOGIN

Følger du ikke siden?
Følg