Frizone.dk Følg Forfatteren

Lørdag 25. september 2021 kl. 19:53 295
Frizone for frisprog, frihed og drama.

Bogland.dk

4 6

#5: Fingrene vækker hendes bryst så hun kan føle

Forfatter A.Happy • Fredag 6. august 2021

Følg Frizonen for at høre lydbogen eller læse historien.

= 5 =

"Alvin her. Fedt du ringer, Martin, jeg synes det gik godt, og super at de kan se nogle muligheder omkring personkontrol. Selvom kunderne er nogle af de der diktaturstater i Golfen, men fuck det. Hvad så, er du klar til IBM i Nice? Har du booket hotellet?"

Der var stille på linjen et øjeblik. Han kunne høre den sure galde boble i Martin.

"Jatak, alt er taget hånd om. Maria har reserveret et hotelværelse til mig, ikke det billigste men heller ikke luksus, og hun vurderede det er vigtigt at det ligger centralt i Nice, så den opgave har jeg ladet hende løse som hun vil. Hun har erfaringen fra sine rejser som salgschef.

"Super, Martin. Glæder du dig?"

"Det er vel et arbejde som alt andet, en opgave der skal løses, og jeg skal i hvert fald gøre mit for at vi får de nødvendige kontakter, så vi kan komme videre. Jeg flyver torsdag og så er jeg hjemme igen lørdag middag via Aalborg."

"Det bliver godt, Martin. Jeg tænkte på, skal vi mødes og lave lidt fælles brainstorm? Du ved, tjekke op på PDF'erne og måske lave nogle nye, hvis du har brug for det? Det er vigtigt du er klædt godt på, og at du har det materiale med som du vil ha' det."

"Det vil jeg gerne sige nej tak til, Alvin. Ikke for at være negativ, og sikkert tænker vi bedre når vi spiller ping-pong med hinanden, men som sagerne står, så har jeg truffet den beslutning - i samråd med Maria - at vi indtil videre tager os af hver vores ting. Du klarer dine ting Alvin, og jeg klarer mine!"

Stilhed.

"Det har jeg også fortalt dig tidligere! jeg fatter ikke du gav hende massage! Du var min ven!" Martin begyndte at pruste.

"Vi er nødt til at arbejde sammen. For investorernes skyld."

"Du traf dit valg Alvin! Gør hvad du vil! Som du plejer. Jeg tager til Nice og gør dét som bestyrelsen har bedt mig om, så finder du ud af at gøre dét som er din opgave. Jeg må gå nu, god dag!"

Martin afbrød samtalen.

"Ha' en dejlig dag, Martin", svarer Alvin ud i stuen. Kigger på uret. Det er på tide at cykle ned til centeret hvor han giver tantra massage. Han cykler hurtigt. Overhaler mange biler indenom, drøner over kryds hvor lyset skifter til rødt. Elsker at cykle.

Hans klinik har åbne bjælker i loftet, trægulv. Madrassen på briksen er redt, mandelolien opvarmet, stille musik. Det er varmt. Kigger igen på uret, og så ringer det på døren.

"Kommer jeg for tidligt?"

"Det er fint, kom ind."

Laila er ked af det da hun træder ind i rummet, forsigtigt. Hun smiler usikkert. Følelsen af ikke at kunne hvile i sig selv, og man er skræmt og på vagt og frygter det værste mens man længes efter det bedste. Hun sætter sig ned, samler benene og lægger sine hænder i skødet.

"Ja, jeg ved ikke. Det er lidt svært for mig, Alvin, men grunden til jeg kommer hos dig, det er fordi jeg håber du kan hjælpe mig." Hun så på ham med bedende øjne.

"Hun er smuk", hviskede Alvins lingam. Den havde lagt mærke til håret og ørene, halsen og de klare øjne, hendes blide og følsomme væsen. Mandens køn er født optimist. Det ligger i generne så vi kan forplante os også i snevejr og midt på havet i en gummibåd. Hun duftede fantastisk af nyudsprungne lyserøde roser, sommerens blomstrende eng og et strejf af birketræ.

"Du lugter godt", sagde Alvin til hende. "En dejlig parfume, hvad hedder den?"

Laila løftede overrasket ansigtet. "Det ved jeg ikke, jeg valgte den fordi den lugter så godt." Et taknemmeligt smil havde spredt sig fra læberne og helt ud til kinderne og op til panden.

"Hun skal have massage af mig", fastslog lingam. Den var stadig forholdsvis glad for sig selv og troede den selv var verdens bedste kur mod alting. Det var tydeligvis ikke tilfældet med Laila. Angste mennesker tåler ikke godt lingams kærlighed, fordi mandens køn er nem at misforstå når man er bange.

Laila fortalte hun havde været indlagt på en onkologisk afdeling. Lægerne tog det ene af hendes bryster. Da hun kom hjem gik hun i nogen tid med forbinding og ventede mens operationssåret helede. En aften var det kommet så langt. Hun havde købt en lyserød chemise og søde trusser. Fortalte manden at hun havde en dejlig overraskelse til ham. Tændt levende lys i stuen og musik, placeret manden i en læderstol, og så kom hun ind.

Laila skjulte ansigtet i sine hænder og snøftede.

"Hvad skete der, Laila?"

Hun rystede på hovedet. "Jeg vil ikke sige det, det er så pinligt, jeg skammer mig sådan."

Alvin mærkede sit køn var blevet stille og kiggede på den grædende kvinde med vidtåbne øjne.

"Ah, come on, jeg kan tåle at høre alt du siger det til mig."

Laila trak vejret dybt. "Han sagde, 'du er grim, jeg vil aldrig elske med dig igen', det sagde han."

De var tavse et øjeblik.

"Av, det var ikke så godt, men folk siger sådan noget hvis de har følelser de ikke kan rumme. Hvordan har han det nu? Han er vel kommet over det?"

Lailas øjne gled ud af fokus mens hun stille rystede på hovedet.

"Det er to år siden, han vil stadigvæk ikke have sex med mig. Hver dag skammer jeg mig og skjuler mig. Ingen skal se mig. Ikke min mand, ikke på stranden, ingen skal se mig nøgen nogensinde igen."

Alvin mærker hans øjne er våde, og derfor ler han højlydt. Den varme latter fylder rummet. Hun ser op. Forvirret, overrasket. Hans hjerte åbner sig og kærligheden strømmer ud fra brystkassen, omfavner dette fine menneske som har været uheldig.

"Sikke noget, det er sgu da for meget. Vil du gå fra ham?"

"Vi har små børn sammen, det kan jeg ikke." Hun siger ordene bestemt og ser ham direkte i øjnene.

"Nå, her er et håndklæde, skyl dit køn og din bagdel, så er det fint. Du må gerne være svedig, bare lige kønnet og bagdelen. Skal jeg lukke øjnene når du kommer tilbage?"

"Nej, du må godt se mig, det er noget andet med dig. Dig betaler jeg for, du er professionel."

Efter hun havde været i bad, lagde hun sig på briksen og fik tantra massage. Da han nåede brystkassen, masserede han omhyggeligt det højre bryst. Fingrene vækkede og pirrede brystets erotiske hud og kurverne i dets form. Det kunne hun lide. Hun sukkede og stønnede tungt fordi hun faldt nedad i sin krop, ned mod rygraden.

Bagefter masserede han det bryst som lægerne havde fjernet, på præcis samme måde. Fordi han ved at brystet er en formgivende energi som samler kødet under sig.

Pludselig trak hun vejret dybere. Han var kommet til toppen af brystets form hvor fingrene stryger ind mod brystvorten. Så græd hun.

"Jeg kan mærke mit bryst", sagde hun. "Jeg kan mærke det, Alvin!"

Dét er tantraens hemmelighed, hvordan den genskaber forbindelsen mellem os selv, kroppen, følelserne, sanserne.

Og præcis dét er Alvins eget private mål som han har fælles med kvinderne i sin butik. At genfinde sig selv, fuldt og helt i live på planeten. Tanken gør ham liderlig.

Efter Laila var gået onanerede han, tog tøj på og gik ned på foodmarket ved banegården. Madboderne drives af udlændinge der steger og koger friske råvarer. Det smager godt.

Sætter sig midt i hallen ved et af de lange borde, med alle madboderne i en rundkreds udenom. Der er vietnamesisk mad på tallerkenen, det er grønt, det er kød. Et par spisepinde og en øl. Livet behøver ikke tilbyde mere end det.

Britta sætter sig på den anden side af bordet.

"Jeg ved hvem du er", siger hun. Åbner jakken, sætter sig ned. Viser sin pistol i armhulen under jakken.

"Håber du er organ-donor, så du ikke helt er spildt på menneskeheden." Britta griner.

Skriv en kommentar




E-bøger Lydbøger Papirbøger 1. Dokumentar 2. Dramatik 3. Erotik 4. Krimi 5. Psykologi 6. Sci-fi 7. Spænding 8. Thriller 9. Tantra Gigolo




Nyeste i frizonen

Frisprog uden censur Prins (H)Amlet Ytringsfrihed Tænkepause Bogland.dk E-bøger Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Krimi Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Tantra Gigolo Bognyt Hele Virkeligheden Christiansborg Livet i Lykkeland Lykkehjulet Tænkning Krig & Kamp Krop & Sex Livskunst Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Erotik Begær Orgasme Nøgenfotograf Model søges Tid til pause Pausesjov Sjov Glad for sex Sexglad Lingam Yoni Tantra Tantra Gigolo Vitalogi Vitalog Brevkasse Vitalogi European Writer


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Frizone.dk sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.3.238.95.208 er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4.
Økonomi: Frizone.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside.
Kontakt Happy

Søger du en fotograf i Aarhus? Køb et foto eller flere. Se priser for fotograf i Aarhus. Også videofilm, speak og journalistik.


Sand Historie


Frizone.dk © 2021
Fast page technology: 0,02 seconds






Velkommen til frizonen

Klik "ok" på linket i mailen, og få adgang til frizonens tekster, foto og video. (ingen penge, ingen spam)


OPRET

- eller login hvis du har adgang.
Login


Velkommen til frizonen

Læs historierne og se billeder og video.

LOGIN

Følger du ikke siden?
Følg