Frizone.dk Følg Forfatteren

Lørdag 25. september 2021 kl. 20:15 295
Frizone for frisprog, frihed og drama.

Bogland.dk

Må jeg købe din krop?

Forfatter A.Happy • Onsdag 14. april 2021

Jeg er skuffet over min nye krop. Den er nummer 3 i rækken siden min britiske butler Robert - i et uligevægtigt øjeblik - pludselig stak en kniv i min brystkasse. Det var dumt af mig at afsløre, at jeg havde sat ham ind i mit testamente. Jeg kiggede rædselsslagen på ham, mærkede kræfterne i hans arm da han vred kniven rundt.

Det gjorde ondt. Mine øjne løb i vand mens jeg betragtede hans ansigt der var helt forvredent og væk fra denne verden.

"Ring efter en ambulance, Robert. Jeg vil sige til politiet, at det var en indbrudstyv."

Pludseligt kom han tilbage fra sin psykotiske tilstand. Han spærrede øjnene op, som om han var overrasket over at se blodet på min hvide pyjamas.

"Undskyld, undskyld", sagde han.

Jeg besvimede. Vågnede op på hospitalet. Lægerne syede mig sammen, fyldte mere blod på systemet, men de opdagede også kræften i mine lunger, og den kunne de ikke redde mig fra. Derfor tilgav jeg min butler, eller i hvert fald fokuserede på at redde mig selv og løj overfor politiet. Min krop døde, og samme nat byttede jeg liv med en ung pige som var ked af at leve.

Men det var ikke til at holde ud at leve i hende, en depressiv krop, selvom hun var ung og ud af en rig familie. Derfor skiftede jeg til en sund mexicaner som skulle bruge pengene til sin søns hjerteoperation og som økonomisk støtte til hans kone og døtrene derhjemme. Uheldigvis blev jeg fanget af politiet i en razzia i den mørkere del af Hollywood Boulevard og næste morgen deporteret til en landsby i Mexico, fattig, hjemløs og omgivet af gale narkobaroner. Der var lang vej hjem til New York. Turen tog mig flere uger til fods og på stop.

Jeg skiftede krop så hurtigt jeg kunne, da jeg kom tilbage. Jeg udvalgte den omhyggeligt blandt tilbuddene på donationscentret. En farvet kvinde i Harlem, lidt overvægtig med tunge bryster, men yngre omkring de 42, og et udmærket ansigt. Hendes ønske om 20 tusinde til gengæld for kroppen, virkede også nobelt. Hendes 10-årige dreng kunne bruge de penge for måske at komme i gymnasiet, når han voksede sig større.

Uheldigvis var min krop-transplantation nummer 3 en fejltagelse, hendes krop var ikke slet okay, det indser jeg nu. Jeg forstår ikke hvordan det er sket. På donationscentrets billeder havde jeg overset hendes navle, den var helt mærkelig, måske troede jeg, hun bare var lidt tyk på maven. Men da jeg trådte ud af bruseren og tørrede kroppen, lagde jeg mærke til den, ramte ind i den med hånden.

Den er som en pose med en liter vand i. Navlen er udvidet til en halv håndsbredde, og så er posen sat fast med maskinsyning. Grimt.

Jeg klapper på posen og forsøger at mærke efter om den nogensinde kan forsvinde, eller om jeg altid skal skamme mig over maven. Holde mig væk fra stranden. Blive afholdende og aldrig igen være erotisk med et andet menneske. Skønhedskirurgi har denne her krop ikke penge til. En fattig farvet kvinde i et ødelagt kvarter hvor mænd på gaden tilbyder madkuponer til halv pris.

Inklusiv min oprindelige krop, er denne her krop nummer 4. Faktisk ret anstrengende at skifte krop, selvom proceduren praktisk taget er både ublodig og hurtig. Jeg sukkede dybt. Tog en kjole på, jakke og et tørklæde. Synd for knægten.

"Hvor skal du hen, mor?"

Drengen er lige vågnet, krølhåret, en hvid T-shirt og korte bukser.

"Jeg beklager, min dreng, jeg er nødt til at gå." Mine ord gør ham forvirret, men jeg finder brevet med pengesedlerne på hylden i køkkenskabet og giver dem til ham. "Pas godt på dem. Gem dine penge til gymnasiet, du behøver penge for at tage en uddannelse."

Så tager jeg bussen ned til centret, fast besluttet på hurtigst muligt igen at skifte til en ny krop. Tvivler på at jeg kan få noget for den gamle her, ikke med den navle. Måske et par tusinde, men ellers må de for min skyld kompostere den, eller give den væk til en hjemløs uden tænder og flere fængselsophold bag sig. Jeg er ikke sat i verden for at redde nogen, jeg vil bare redde mig selv og skifte hurtigst muligt.

På centret er min donations specialist overrasket. Forsøger at overtale mig til at se tiden an.

"Du kan lære at leve med den navle, sådan er det jo. Vi har alle en lille fejl som vi må leve med."

"Det er ikke en navle, det er en pose vand. En fucking liter mælk." Jeg kigger surt på ham, afvisende, bliver knotten og lidt hysterisk. Slutteligt nægter jeg at gå ind på de sædvanlige undersøgelser. Påstår jeg vil sagsøge ham, hvis ikke han hjælper mig med at få en ny krop, her og nu. Det er tom snak, fordi min krop har ingen penge til hverken sagsanlæg eller retssag. Alligevel føjer ham mig, fordi jeg er en god kunde som han nødigt vil miste.

Den følgende time kigger jeg på kroppe. Unge piger der er trætte af at leve, jeg gider det ikke. Uanset deres struttende legemer og sunde hår, skroller jeg hurtigt forbi dem. Jeg har ingen interesse i at leve med angst, usikkerhed og lavt selvværd. For meget besvær, synes jeg, det endte heller ikke lykkeligt sidste gang.

"Jeg vil være mand. Stærk, harmonisk, succesfuld. Hvid. Irsk, katolik hvis muligt."

Min specialist taster på computeren, og pludselig dukker en flot fyr op på skærmen. Lyshåret. Brede skuldre. Et smukt, afslappet ansigt.

"Peter søger en udvej fra sit parforhold, lige kommet ind."

"Og prisen", spørger jeg usikkert. "Hans krop er jo fantastisk."

"Rolig, du har fortsat et fornuftigt indestående på din oprindelige konto, men Peter her, han er gratis. Der er nogle særlige forhold omkring Peter, han vil give sin krop væk uden noget honorar og ønsker ikke en anden krop. Vi debiterer derfor kun vores standard honorar på din donationskonto."

Spontant siger jeg nej. Der må være noget alvorligt galt med kroppen, men min specialist fortæller at Peter har en fornuftig årsag til at give sin krop væk. Kærlighed. Han elsker sin 27-årige kone. Han har succes med jobbet som sælger af luksusbåde. De bor i et stort hus ved kysten. Gode forhold i slægten. Men han kan ikke give sin kone den kærlighed som han synes hun fortjener, og han elsker hende så meget at han ikke kan forlade hende.

Kærlighed? De fleste opgiver kroppen på grund af økonomisk nød, handikap af en slags eller depression. Kræft. Ofte det hele på én gang. Min specialist forbinder mig med ham.

"Vil du hjælpe mig", spørger Peter. "Vil du elske min kone, jeg kan ikke finde ud af det. Det er noget seksuelt. Vi passer desværre ikke sammen." Peter kigger alvorligt på mig. Min specialist står diskret ved siden af skærmen og lader os tale næsten-privat sammen.

"Hvordan passer I ikke sammen?"

"Min kone, hun har en meget stærk libido, men jeg tænder ikke på hendes krop. Du forstår hvad jeg mener?"

"Er du til mænd?"

Peter ryster på hovedet, smiler lidt. "Nej, jeg er til kvinder, altid, og jeg elsker sex, men jeg tænder ikke på min kone. Hun er så fin, men jeg synes hun er for mekanisk når vi elsker. De fleste morgener vågner jeg med min - min pik, rent ud sagt - i hendes mund, og hun giver mig et blowjob som slutter lige inden vækkeuret ringer. Helt mekanisk. Hun er god til at kysse min pik, men jeg synes der er for meget automatpilot i hende. Jeg kan ikke tænde på hende, jeg kan ikke give hende den kærlighed hun fortjener."

Jeg nikker. Tænker at det kan jeg godt leve med. Vi laver aftalen. Jeg er fortrøstningfuld. Vi skifter krop om natten mellem klokken 2 og 3, på det tidspunkt mennesket sover dybest. Glæder mig til at vågne op til en ny dag, i en ny krop.

Det er meget tilfredsstillende, mit nye liv. Maria vækker mig med et fantastisk blowjob. Vi spiser morgenmad på terrassen, med udsigt over havet. Så kører jeg på arbejde nede på havnen. Præsenterer mig som Peter, det er ikke svært at vænne sig til at være i en ny krop. Dels på grund af det behagelige liv, men også fordi jeg har studeret Peter på video.

Meget hurtigt føler jeg mig som Peter. Måske sjælen sidder i kroppen, vi er vores krop? Nå, jeg er Peter, og det er dejligt. Møder interessante mennesker, de fleste af dem rige. De dufter godt. Sælger en båd om ugen, sommetider to både. Tjener gode penge. Kommer hjem til aftensmad som min elskede, søde Maria har tilberedt med præcision.

Månederne går. Alting gentager sig dag for dag, det bliver ensformigt. En morgen forsøger jeg at lave om på vores ritualer. Skubber mit hoved ind mellem hendes ben for at slikke hendes køn, mens hun kysser min pik. Der er en underlig lyd i mine ører, en hydraulisk lyd fra hendes lår.

Min tunge er fantastisk til at slikke Maria. Hun får en kæmpe orgasme, siger hun.

Næste morgen gentager vi os selv. Hvad er det for en lyd hun har i sine lår? Jeg griner for mig selv og krammer hende bagefter. Kysser hendes hals så blidt og inderligt, som det er mig muligt. Der er også en lyd i hendes hals!

Den dag bliver jeg hjemme. Vi elsker, kysser og snakker. Spiser god mad, som vi for en gangs skyld laver i fællesskab, og drikker god rødvin fra Californien. Hun fortæller mig hele historien. Der var penge til tre kroppe, cirka, men allerede efter den første krop var hendes konto tom. Begge hendes ben var ødelagt, ansigtet var knust. En tragedie.

Som en venlighed og per kulance havde donationscentret tildelt hende en krop lavet af silikone og drevet af hydrauliske pumper. På den måde blev hun en del af et forsøg. Et liv uden at føle og sanse som menneske. Et liv hvor kærligheden og sex er drevet af fornuften, reglerne, programmeringen.

"Så, din krop er mekanisk?"

"Ja, min elskede, undskyld. Min kærlighed til dig er ægte, det er den!, og jeg synes du er kun blevet smukkere, mere kærlig og vindunderlig de senere måneder. Jeg elsker dig højt, og det gør mig så ulykkelig, at jeg kun har denne kunstige krop at tilbyde dig."

"Fordi de snød dig, og nu kan du ikke skifte til en ny krop? Ikke flere penge på din oprindelige konto?"

Maria nikker med fødderne foldet op i sofaen. Hendes natkjole er gennemsigtig. Så dejlige bryster, så blidt duftende et køn som strutter med sine lyserøde kronblade gennem åbningen til hendes ophidsende vagina som omslutter mit lem i et greb så præcist som et kærligt knus.

Det går ikke. Jeg kan ikke forestille mig at leve sammen med Maria. Ikke med en robot, selvom hun er meget kærlig overfor mig. Forlade hende, det vil jeg ikke. I sin verden elsker hun mig, og jeg har medfølelse for hende.

"Jeg elsker dig", siger jeg til hende. "Vil du gerne have en krop igen, så kan jeg hjælpe dig, fordi jeg har stadigvæk penge på min konto."

Maria løfter nysgerrigt sit ansigt. Hun lytter opmærksomt, mens jeg fortæller om min plan.

Næste morgen vågner jeg tidligt i Marias krop. Vi skiftede kroppe i nat, min specialist ordnede det som en tjeneste for mig, og fordi vi samtidigt lavede en aftale om at købe en ny type krop-transplantation hos ham og smide denne krop ud. Den sidste donation jeg har midler til, og jeg ved lige hvem det skal være, takket være centrets ny teknologi. Smiler for mig selv. Glæder mig til at se Roberts ansigt.

Peter løfter et øje og kigger dernæst nysgerrigt på mig. Et øjeblik ligner ansigtsudtrykket Maria, men så smelter hun sammen med sin ny krop. Bliver til Peter. Der er endnu nogle minutter inden vi skal stå ud af sengen, så jeg trækker dynen til side og kysser hans pik. Det knirker i mit kranie og jeg kan høre mange forskellige hydrauliske stempler og ledninger i mit indre. Det er ikke til at leve med den larm. Så kommer han i min mund. Gad vide hvorhen den sperm forsvinder i min krop? Måske en slags olie for at smøre nogle af mine tandhjul?

Hos advokaten bliver vores skilsmisse underskrevet. Peter får alt. Han stråler. Kan ikke lade være med at tage på sig selv. Griber sig i skridtet med et udtryk der sammensat af vulgaritet og begejstring. Mærker på sine overarme, musklerne. Advokaten hvisker til mig, at jeg skal være glad for at slippe af med sådan en opblæst og egocentreret mand.

Peter giver mig nøglerne til Marias lille bil, jeg kører hjem til New York. Henter udstyret hos donationsklinikken til det sidste kropskifte i mit liv. Afslutter min konto hos dem.

"Du klikker bare her", forklarer min specialist. "Tryk én gang, eller flere gange, den virker uanset."

Jeg kigger på dimsen i min hånd. Den er sort. Sort heksekunst.

"Skaf dig af med den bagefter", tilføjer min specialist. "Du forstår, jeg gør dig en tjeneste, og medierne skal ikke... Nogle vil sige, at det er ikke helt korrekt at skifte krop med folk som ikke selv har... Nå, vi snakker ikke mere om det. Tak for samarbejdet", siger han. Vi trykker hænder og jeg kører ind på Manhattan.

Det er en dejlig dag, solskin. Standser med et blidt hvin fra bremserne udenfor mit gamle hus. 4 etager, et frimærke af en forhave, gitterlåge med gesvejsninger, samt en dørtelefon som jeg trykker på.

"Carlsen recidens, hvormed kan jeg hjælpe Dem?"

"Det er mig, jeg er hjemme igen, Robert. Luk mig ind."

Min butler bøjer sig frem og studerer mig indgående. Han er ikke vant til at se mig i skikkelse af en ung kvinde. Hans øje fremstår stort og udfylder den lille skærm ved gitterlågen. Der er rynker, men han ser ud til at være ved nogenlunde helbred.

"Aldrig set Dem før. Hvormed kan jeg hjælpe? Vi køber ikke noget."

Min drøm er at folk kan genkende mig, uanset hvilken krop jeg har på, men det er måske for meget forlangt. Jeg tager klikkeren frem. Min søde butler, der tjente mig så fint i alle de år mens jeg levede som Carlsen, og som nu bare driver den af i mit store hus og drikker al min gode vin, han kommer til at blive overrasket.

"Tak Robert, du var altid en god butler for mig. Resten af livet vil jeg sørge for at du aldrig kommer til at mangle noget! Drik min vin, brug min jacuzi, tøm mit køleskab, aldrig skal du gå sulten i seng, det lover jeg."

Jeg bliver helt rørt over mine ord. De er både sagt til hans krop, og om et øjeblik også sagt til mig selv. Jeg har kærlighed til Robert, kender ham ud og ind efter 30 år i samme hus. På en bagvendt måde reddede han mig fra dø af kræft, da han stak kniven i mig. Om et øjeblik redder han mig igen.

Mine ord får Robert til at rette ryggen. Han ser overrasket ud. Han smiler venligt til mig. Jeg smiler tilbage. Trykker på klikkeren i min hånd.

Som at blinke med øjet, så er jeg ham. Min butler. Jeg retter på skjortekraven, åbner en knap. Han kunne lide skjorten sidder stramt, det kan jeg ikke. Min skjorte skal være åben i halsen. Mærker mine skuldre, bøjer lidt ned i knæ, strækker mig. Det føles okay, jeg tror jeg bliver glad for denne her krop.

Kigger på skærmen i min entré. Marias ansigt kigger på mig nede fra dørtelefonen. Robert ser forvirret ud mens mimikken ændrer sig og han smelter sammen med Maria. Jeg smiler til hende.

"Lige nu er du forvirret, Robert. Dit navn er Maria. God dag."

Nu er jeg min egen butler, og jeg vil tilberede mig selv en kande god te, og spise et stykke wienerbrød til. Jeg slukker for skærmen og går nynnende ud i køkkenet.

Skriv en kommentar




E-bøger Lydbøger Papirbøger 1. Dokumentar 2. Dramatik 3. Erotik 4. Krimi 5. Psykologi 6. Sci-fi 7. Spænding 8. Thriller 9. Tantra Gigolo




Nyeste i frizonen

Frisprog uden censur Prins (H)Amlet Ytringsfrihed Tænkepause Bogland.dk E-bøger Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Krimi Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Tantra Gigolo Bognyt Hele Virkeligheden Christiansborg Livet i Lykkeland Lykkehjulet Tænkning Krig & Kamp Krop & Sex Livskunst Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Erotik Begær Orgasme Nøgenfotograf Model søges Tid til pause Pausesjov Sjov Glad for sex Sexglad Lingam Yoni Tantra Tantra Gigolo Vitalogi Vitalog Brevkasse Vitalogi European Writer


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Frizone.dk sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.3.238.95.208 er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4.
Økonomi: Frizone.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside.
Kontakt Happy

Søger du en fotograf i Aarhus? Køb et foto eller flere. Se priser for fotograf i Aarhus. Også videofilm, speak og journalistik.


Sand Historie


Frizone.dk © 2021
Fast page technology: 0,02 seconds






Velkommen til frizonen

Klik "ok" på linket i mailen, og få adgang til frizonens tekster, foto og video. (ingen penge, ingen spam)


OPRET

- eller login hvis du har adgang.
Login


Velkommen til frizonen

Læs historierne og se billeder og video.

LOGIN

Følger du ikke siden?
Følg