Frizone.dk Følg

Lørdag 16. oktober 2021 kl. 13:20
Frizone for frisprog, frihed og drama.
Sand hstorie, ren fiktion. 321

Bogland.dk

#8: Det er mit liv, og jeg har valgt at jeg vil dø nu

Følg Frizonen for at høre lydbogen eller læse historien.

= 8 =

Hans bror Jesper smed posens indhold ud på køkkenbordet. "Jeg købte noget mad hos kineseren, er du sulten?"

"Lyder godt brormand", svarede Alvin. Satte skoene på trægulvet i entréen.

Jespers køkken er ikke stort nok til to mænd med brede skuldre, så Alvin stod lidt i åbningen, eller slog en rastløs cirkel ind i stuen, mens maden blev arrangeret.

"Der er øl i køleskabet", sagde Jesper. "Og måske noget kaffefløde til din kat."

Taknemmelig trak Alvin lågen åben og valgte en mørk øl. Jesper har altid kolde øl. Intet holder sig mere end nogle få timer hos Alvin.

De satte sig i stuen hvor Jesper sukkede dybt og ansigtet faldt sammen i en grimasse af smerte.

"Fuck Alvin, jeg klarer det ikke mere. Jeg tager noget ballongas, 30 sekunder så er man hjernedød fordi helium fortrænger ilt. Jeg har googlet det. Jeg vil ikke leve mere!"

Alvin nikkede, stak gaflen ned i bambus, kylling og ris. Det dampede varmt. Ikke vise frygt. Katten havde lagt sig, midt på sofaen. Nogle gange er han ved at blive vanvittig. Hans kammerat gider ham ikke, hans bolleven er politimorder, han har ingen kæreste. Broderen er et lyspunkt i livet. Han holder så meget af ham. Jesper er som en træstamme i havet som Alvin klynger sig til. Det giver mening at kende ham, men broderen vil dø. Forsigtig nu.

"Det er da også urimeligt, Jesper. Jeg føler med dig. Du ser ud til at have meget ondt." Han smoother ham, lader som ingenting, han vil ikke give døden taletid, ikke mere end nødvendigt.

Jesper svarede ikke. I stedet tog han et stykke kylling og kastede det over til katten i sofaen. Nærmest i slowmotion åbnede katten et øje, betragtede kødklumpen, så lagde den sig til at sove igen. Den er pescetar.

"Argh, for fanden da!"

Hans bror stønnede, fik sin tallerken til at balancere på en pude han havde lagt ovenpå maven. Han vippede en anelse bagud i sin lænestol, delvist beklædt med læder og noget kunststof, sort. Så stirrede han olmt på maden i tallerkenen for at udvælge hvorhenne han skulle stikke sin gaffel ned.

"Det værste det er, at jeg ikke sover om natten. Jeg har ikke sovet i tre dage", sagde han vredt.

"Det bliver man fucking skør af, Jesper, sådan er det." Alvin smaskede."Det er noget god mad", sagde han."Mad er en god ting!"

"Ja, vi har været dér, Alvin. Jeg er bare ikke så perfekt som dig, jeg kan ikke. Ved godt du siger man skal være glad for det som man har. Jeg har bare ikke noget."

Alvin trak overrasket på skuldrene. "Du har kinesermad."

"Ja, og en kop te, og en cigaret, og rend mig i røven. Det er bare ikke nok. Jeg er ensom. Hver nat sidder jeg i denne her lorte-stol og ser den ene lorte-serie efter den anden. Det er ikke engang smerterne, det er ensomheden. Jeg kan ikke gå nogen steder, og når jeg gør det, så er der en panser som slår mig i jorden og putter mig i strips, fordi han tror jeg er narkoman."

Alvin gør en grimasse. "Det er også dårligt af dem."

"Jeg hader politiet! Dem alle sammen! De tror jeg er narkoman fordi jeg dingler når jeg går, og at de så har ret til at anholde mig!"

"Ja, det er ikke pænt gjort."

Hans bror bider sig i læben, tøver et øjeblik.

"Jeg er bare så træt af mit liv, Alvin. Jeg bliver overfaldet af drengene, den anden dag tog de min pung og min telefon, jeg bliver anholdt, eller jeg pisser i bukserne i taxaen, og det er vildt pinligt fordi jeg er nødt til at skjule det, fordi jeg har ikke råd til at indrømme det og betale for hans taxi skal til rens en hel nat."

"Jamen, så skal du ikke sige noget om det."

"Eller jeg falder omkuld et-eller-andet-sted, og ligger der og har kramper i en times tid, og Lars skal både passe på mig og bede folk om at lade være med at ringe efter ambulancen, fordi alt er i orden, men det er det helt tydeligvis ikke. Men det værste er, at jeg er ensom."

Der begyndte at komme lidt liv i hans ansigt og han bevægede armene i takt med ordene, lidt som en madglad dirigent, og Alvin nød det så meget at han snakkede. Her i livet frygter han kun tavsheden, så længe vi snakker skal det nok gå.

"Hvordan går det med jer to? Dig og Lars?"

"Det går ikke. Jeg har ondt i nosserne, jeg kan ikke tåle at sove sammen med nogen, heller ikke med Lars."

Alvin nikkede i retning mod billedet af Jesper på motorcykel. Langt hår, et stort smil, muskler. Lars bagpå med arme og ben spredt ud til siden.

"Han er en dejlig fyr synes jeg." Tændte en cigaret. I Jespers lejlighed må man ryge indenfor. Det er dejligt. Fornuftens rygeregler gælder ikke her.

Hvad skal han sige til sin bror? Han accepterer ikke broderens ønske om at dø, men han ville ødelægge deres forhold hvis han fik spærret Jesper inde på et psykiatrisk hospital, og de smider ham alligevel ud igen. Det eneste han kan gøre, det er at holde fast i livets skønhed, lytte til Jesper, holde det ud, holde fast i håbet.

"Det er god mad", sagde han. Det river hans hjerte i stykker.

Jesper rejste sig. Blodet veg fra hans ansigt og Alvin hørte tydeligt kroppen skrige tavst på grund af en grusom smerte. Et øjeblik stod kroppen der og svajede, så tvang Jesper den til hente mere mad fra køkkenet. Lyset dæmpedes i lejligheden, lugten af frygt spredte sig. Han vendte tilbage og satte sig tungt i stolen, med et dæmpet skrig af smerte, og med frisk mad på sin tallerken.

Så længe han spiser, så er der håb, tænkte Alvin. Holder frygten nede.

"Jeg vil ikke leve mere, Alvin", gentager Jesper i et bestemt tonefald. "Jeg ved godt du er imod selvmord, men det er mit liv, jeg bestemmer, og jeg vil ikke mere, jeg vil have fred."

Alvin nikker, bider sig i underlæben.

"Det er mit liv, og jeg har valgt at jeg vil dø nu."

"Er du organ-donor?"

"Skal jeg være det?"

Alvin ryster stille på hovedet. "Helst ikke", siger han.

"Okay brormand, ikke det så", svarer Jesper som om de har lavet en aftale.

Skriv en kommentar




Lydbøger Papirbøger 1. Dokumentar 2. Dramatik 3. Erotik 4. Komedier 5. Krimi 6. Kærlighed 7. Psykologi 8. Sci-fi 9. Spænding 10. Thriller 11. Tantra Gigolo




Frisprog uden censur Prins (H)Amlet Ytringsfrihed Tænkepause Bogland.dk Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Komedier Krimi Kærlighed Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Tantra Gigolo Bognyt Hele Virkeligheden Christiansborg Livet i Lykkeland Lykkehjulet Tænkning Krig & Kamp Krop & Sex Livskunst Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Forbindelse Lyst Styrke Tid til pause Pausesjov Sjov Glad for sex Sexglad Lingam Yoni Tantra Tantra Gigolo Vitalogi Vitalog Brevkasse Vitalogi European Writer


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Frizone.dk sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.3.80.3.192 er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4.
Økonomi: Frizone.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside.
Kontakt Frizone

Søger du en fotograf i Aarhus


Sand hstorie, ren fiktion.


Frizone.dk © 2021
Fast page technology: 0,02 seconds






Velkommen til frizonen

Klik "ok" på linket i mailen, og få adgang til frizonens tekster, foto og video. (ingen penge, ingen spam)


OPRET

- eller login hvis du har adgang.
Login


Velkommen til frizonen

Læs historierne og se billeder og video.

LOGIN

Følger du ikke siden?
Følg