Frizone.dk Følg

Lørdag 16. oktober 2021 kl. 13:08
Frizone for frisprog, frihed og drama.
Sand hstorie, ren fiktion. 321

Bogland.dk

#25: Døden er gigantisk når det er stormvejr på havet

Følg Frizonen for at høre lydbogen eller læse historien.

= 25 =

Alvin indser at stormvejret kan slå dem ihjel. Thor er ikke typen der sejler med nødraketter og radio. De er alene på havet. Et stykke borte kan han se tankskibe og containerskibe i den internationale sejlrute, og han tror at de fleste sejler på autopilot mens besætningen ser film, kaptajnen laver regnskab og skibsføreren holder øje med sin radar og i øvrigt kigger ligegyldigt ud på havet foran skibet fra sin plads på broen.

Han når toppen og puster ud. Gad vide hvor lang tid Thor skal hvile sig? Skibet rejser sig og sejlet blafrer. Båden forsøger at gå med bølgen så de får vinden ind bagfra. Alvin styrer kontra og får igen vind i sejlet. De glider sidelæns ned ad bølgens bagside.

Hans hjerte falder til ro. Han accepterer døden. Døden er ikke ond. Den er ligeglad. Neutral.

En ny bølge, større end de andre, rejser sig på hans venstre side. Den er høj som en kirke. Kolossal. Døden har ingen følelser, og nu har dens rolige ansigt smittet ham. Han nyder rideturen sidelæns på bølgens forside. Opad. Opad. Kæmpe med roret. Han vil vinde over den bølge.

Da de når bølgens top smiler han for mig selv. Han er ret god til at styre et skib i stormvejr, synes han. Kæmper tavst i en time, måske halvanden. Det gør ham høj. Han nyder det.

Døden er havet i stormvejr. Alvin elsker den sejltur.

"Hvordan går det?", råber Thor med klatøjne.

Alvin nikker. "Det går fint!"

Thor kaster et blik rundt på havet omkring dem. Så sukker han. Han sætter sig i luv-siden og stemmer benene mod cockpittets trævæg overfor sig. Finder piben frem fra lommen i kedeldragten. Bag hans ryg rejser en ny bølge sig stor og gigantisk.

"Det gør mig ondt med din bror. Må jeg kondolere, eller hvad er det man siger?"

På en eller anden magisk vis lykkes det ham at få ild i piben med en lighter. Han suger røgen ned i lungerne og puster ud.

"Han var en fin fyr, det var han", konstaterer Thor.

De glider opad på bølgens forside. Thor drejer sig og kigger op mod bølgens top og derefter ser han Alvin i øjnene.

"Det går jo meget godt", konstaterer han.

Alvin griner til ham, bølgen vrider sig i samme sekund, rammer dem skævt, vandet vælter ned i cockpittet, fuck!

Skibet lægger sig ned på siden, yndefuldt, halvvejs oppe ad bølgen. Det synker faktisk som en sten, trukket ned ad den tonstunge køl. Vandet omslutter dem, de slipper og skibet forsvinder under deres fødder, mens de føres op på toppen af bølgen.

De plasker, træder vande. Det er fantastisk at se havet omkring dem fra toppen af bølgen. Solens sidste stråler glimter i bølgetoppene. Trækker striber hen over landskabet. Derude, de røde lanterner i den lyse sommeraften. Silhouetter af skibe i den internationale sejlrute.

Et øjeblik ser han Thors ansigt i den nedgående sols orange lys. Hans udtryk er helt roligt som om han tænker 'det går jo meget godt.'

Så glider de ned ad bølgens bagside, ned i bølgedalen. Vandet kysser ham i ansigtet. Og han døde ikke. Et fragtskib havde sat en hurtig gummibåd i vandet, indfangede dem med en kraftig lyskegle, trak dem ombord.

"Det gik jo meget godt", gentager Thor med et tæppe omkring sig på en træbænk i skibets kabys hvor der er mange træborde og et klart lys. "Eller hvad siger du, Alvin?"

Alvin løfter glasset. Russisk vodka. 3-4 søfolk griner til ham.

"What do you say?"

"Vågn op, Alvin!"

"Vasje darovie", råber en af dem, og han bliver hurtigt efterfulgt af de andre. De har rødstribede trøjer med lange ærmer og en blå klud bundet om halsen. Tatoveringer, guldringe i ørene. Jeg sværger min fætter.

"Skål!"

De drak og ansigterne lyste af kærlighed til livets smukke øjeblikke hvor vi redder hinanden med vilje.

"Vågn op, Alvin!"

Han kigger på Thor der har fundet piben frem og er ved at få ild på tobakken. Utroligt den ikke er blevet gennemblødt.

"Hvad?"

Thor bapper på piben og kigger på ham. "Jeg sagde ikke noget."

Sømændene griner, de er begyndt at danse folkedans med hinanden til musikken fra et symfoniorkester.

"Vågn op, Alvin!"

Han åbner øjnene, de er stadigvæk på havet, hans kæber ryster så han klaprer med tænderne, Thor kigger ham i øjnene.

"Vi skal holde om hinanden for at holde varmen", siger Thor. "Bølgerne bærer os ud i sejlrenden. Du skal holde dig flydende en times tid", siger han, griber fat i Alvin.

Sådan flyder de sammen på havet, mens bølgerne skubber dem nærmere og nærmere de store skibes sejlrute. Pludselig kan de begge høre en stor gummibåd, se silhouetten af en RIB med en mand ved rattet midtpå og en anden mand siddende på hug i forenden, lyden af en brølende motor.

Båden hopper hen over vandet. Forsvinder bag kæmpebølgerne. Dukker frem igen oppe på toppen. Op og ned, tættere og tættere på dem. Manden i forstavnen søger med en kraftfuld projektør mens de drøner henover bølgerne.

"Thor, Thor vågn op!"

"Jeg kan godt høre den", svarer Thor med et halvdruknet grin. Og samtidigt, bang, projektøren fanger dem, de er reddet.

"De siger, de vil sætte os af i Varberg, det er godt nok", siger Thor da de er blevet hejst ombord i kæmpeskibet. Varme tæpper.

"Undskyld, Thor, jeg er ked af at du mistede dit skib."

Thor så ham i øjnene. "Jeg var glad for den båd, Alvin, men du er min ven. Jeg vil hellere miste mit skib, end jeg vil miste dig."

Alvin får fugtige øjne, han er rørt, han kan mærke sin brystkasse på en ny måde. Og maven, benene, nakken, skuldrene, ansigtet.

Et perfekt øjeblik i hans krop. Mærker en indre healing hvor frygten opløses som en langstrakt sky i stærk solskin. Healing, det han elskede at give videre med tantramassage.

"Måske jeg skal begynde at give tantramassage igen, Thor, jeg har det så godt i kroppen lige nu. Jeg føler mig i harmoni med mig selv."

"Tja, eller skorstensfejer, linedanser - eller sømand, jeg synes du gjorde det godt."

Alvin smiler varmt. Thor gør en grimasse.

"Ja okay, det trækker ned at hun sank, det gør det, men du var god til at gøre hende flyvende. Hun har aldrig sejlet så hurtigt, ikke med mig i hvert fald, så man kan vel sige hun fik en god død."

"Ja."

"Det er jo tantra, er det ikke? Det sidste øjeblik før vi dør, det skal være perfekt, og for at det kan lade sig gøre, så skal alle øjeblikkene i livet være perfekte. Vi ved jo ikke hvornår vi dør."

"Ja." Alvin er overrasket. Han var ikke klar over at Thor interesserede sig for tantra. Hvorfor har de aldrig talt om det?

"Mere kan man ikke ønske sig, vel? En perfekt død? En god pibe tobak."

"Nej." Hvor vil han hen? Alvin undrer sig.

Thors ansigtsudtryk virker alvorligt, men også nysgerrigt.

"Sømand på havet, eller tantramassør på madrassen. Være sammen med kvinder der vil have din krop, de vil mærke din lingam - ja, vi har læst din hjemmeside, mig og Bella, hun var ikke til at styre bagefter - skal du redde de kvinder? Få dem op og stå igen. Fjerne deres smerte. Er det meningen med dit liv? Så skal du gøre det."

Alvin blev ramt af et øjebliks lys inden han svarede. "Nej, alting slutter på et tidspunkt. Det er slut. Jeg skal ikke redde folk mere, selvfølgelig ikke."

"Man kan redde sig selv, synes jeg, hvis man gider. Det er mere end rigeligt for de fleste af os", faslog Thor.

"Men jeg kan bare godt lide at gøre folk glade, hjælpe dem."

"Okay", sagde Thor. "Fuck", han åbnede pakken med pibetobak,"den er kraftedeme blevet våd, du."

Skriv en kommentar




Lydbøger Papirbøger 1. Dokumentar 2. Dramatik 3. Erotik 4. Komedier 5. Krimi 6. Kærlighed 7. Psykologi 8. Sci-fi 9. Spænding 10. Thriller 11. Tantra Gigolo




Frisprog uden censur Prins (H)Amlet Ytringsfrihed Tænkepause Bogland.dk Lydbøger Papirbøger Dokumentar Dramatik Erotik Komedier Krimi Kærlighed Psykologi Sci-fi Spænding Thriller Tantra Gigolo Bognyt Hele Virkeligheden Christiansborg Livet i Lykkeland Lykkehjulet Tænkning Krig & Kamp Krop & Sex Livskunst Nøgenfotografi Nøgenbilleder Kærlighed Forbindelse Lyst Styrke Tid til pause Pausesjov Sjov Glad for sex Sexglad Lingam Yoni Tantra Tantra Gigolo Vitalogi Vitalog Brevkasse Vitalogi European Writer


Sikkerhed: Pixlogin beskytter din adgang til Frizone.dk sammen med den globale anycast firewall fra Cloudflare. Din kommunikation fra IP.3.80.3.192 er krypteret med HTTPS/SSL. GDPR-compliant: Denne side anvender teknisk nødvendige cookies, og indsamler ingen private data uden accept. Din IP er anonymiseret i forhold til Google Analytics GA4.
Økonomi: Frizone.dk er en no-money no-profit personlig hjemmeside.
Kontakt Frizone

Søger du en fotograf i Aarhus


Sand hstorie, ren fiktion.


Frizone.dk © 2021
Fast page technology: 0,02 seconds






Velkommen til frizonen

Klik "ok" på linket i mailen, og få adgang til frizonens tekster, foto og video. (ingen penge, ingen spam)


OPRET

- eller login hvis du har adgang.
Login


Velkommen til frizonen

Læs historierne og se billeder og video.

LOGIN

Følger du ikke siden?
Følg